Levering, priser og bestilling af din frokostordning

Klimabevidste og fleksible løsninger, der passer på miljøet

Hos DABBA i Aarhus tilbyder vi en miljøbevidst frokostordning leveret med Velopak-cykler. Denne bæredygtige løsning sikrer, at din frokost bliver leveret hurtigt og effektivt med et minimalt CO2-aftryk.

I København benytter vi Byexpressen, og hvis din virksomhed er placeret udenfor cykelområdet, leverer vi med eldrevne biler. Vores fokus på nul emission betyder, at du kan nyde din frokost med god samvittighed – velvidende at vi aktivt arbejder mod en grønnere fremtid.

Vores individuelle frokostordning med portionsanretninger reducerer madspild med hele 31% sammenlignet med traditionelle buffeter. Samtidig har vi udviklet en madplan, hvor hver råvares CO2-aftryk tages i betragtning, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hver medarbejder kan dagligt vælge mellem 9 forskellige menuer, der varierer fra dag til dag. Denne valgfrihed sikrer høj tilfredshed og mindsker samtidig det madspild, der ofte opstår ved klassiske buffetløsninger.

sund frokost catering

Hvordan fungerer levering og logistik

De fleste frokostordninger leveres mellem kl. 11.00 og 12.30, men hos DABBA leverer vi altid mellem kl. 11.00 og 12.00. Fra maden anrettes i vores bokse, til den står foran medarbejderen, går der under en time. Det sikrer maksimal friskhed og kvalitet.

For levering i Aarhus koster logistikken 150,00 kr., og i København er prisen 165,00 kr. indenfor Storkøbenhavn.
Leveringer udenfor disse områder beregnes individuelt. Vi tilbyder desuden rabat, hvis der er flere kunder i samme domicil.

Der pålægges et faktureringsgebyr på 55,00 kr. pr. faktura.

Fleksibel bestilling og menuvalg via app

Bestilling af frokost sker nemt via vores app. Her har medarbejderne selv ansvaret for at vælge deres menu og kan afmelde frokosten, hvis de arbejder hjemme, er til møde eller på ferie.

Appen gør det muligt at tilpasse frokosten efter individuelle præferencer og allergener – uanset om det er laktosefrit, vegetarisk eller vegansk. På den måde kan virksomheden dagligt imødekomme medarbejdernes individuelle behov og ønsker.

Hos DABBA gør vi frokostordningen nem, overskuelig og spændende. Med 9 daglige retter, der varierer løbende, sikrer vi en alsidig og tilfredsstillende frokostoplevelse for alle.

Deadline for ændringer og afbestilling

Bestillingen skal ske senest kl. 12.30 dagen inden levering. Medarbejderne kan foretage ændringer og afbestille helt frem til dette tidspunkt.

Administratorer har desuden mulighed for at foretage ændringer helt op til kl. 08.00 på leveringsdagen, hvilket giver ekstra fleksibilitet i en travl hverdag.

Med korte frister, individuel valgfrihed og enkel app-styring får I en frokostordning, der tilpasser sig jeres arbejdsdag – ikke omvendt.

Hvor skal vi levere jeres frokost?

“At pakke sin Dabba op er som at pakke en madpakke op i folkeskolen, hvor mor havde skruet op for forkælelsen med en mælkesnitte, brikjuice og en lille god-dag-seddel. Det er en spændende oplevelse hver gang”

Julia / Landfolk