NYT MADUNIVERS I REE PARK SAFARI
Fra foråret 2026 skriver Ree Park Safari et nyt gastronomisk kapitel. Food Family Group, en af Ebeltofts mest erfarne aktører inden for restauration og madkultur, overtager al forplejning i parken og skaber et helt nyt madunivers – med oplevelser både til børn og voksne.
Det er ikke tilfældigt, at valget faldt på Food Family Group. Vi er dybt forankret i Ebeltoft og det østjyske og har i en årrække bevist, at de kan skabe gastronomiske oplevelser, hvor maden ikke bare er en service, men en del af fortællingen og stedet.
Når gæster fra hele landet finder vej til Ree Park, skal de mødes af mad og drikke, der afspejler egnen, med fokus på gode, gennemtænkte oplevelser. Beslutningen om at overdrage forplejningen udspringer af en bevidst strategi.
MADOPLEVELSE MED FOKUS PÅ BØRNEFAMILIER
En central del af det nye madunivers bliver et stærkt fokus på børnefamilier. Gæsterne skal opleve et varieret og gennemtænkt madudbud i hele parken, hvor kvalitet, ansvarlighed og gode smagsoplevelser går hånd i hånd – også når det gælder parkens yngste gæster. Vi vil udvikle et dedikeret børneunivers med velsmagende, overskuelige og børnevenlige måltider, hvor kvalitet og gode råvarer går hånd i hånd med genkendelighed og leg. Og som gør, at madpakken godt kan blive derhjemme.
Der stærke fokus på børnene som Ree Parks kernemålgruppe er også den primære faktor bag Ree Parks investeringer i nye legepladser, der er tematiseret efter Jakob Martin Strids populære børnefortællinger.
VI LADER OP TIL 2027
Med en 2026-sæson, der snart går på hæld, er vi begyndt at planlægge hvordan 2027-sæsonen skal se ud på madfronten i Ree Park. Med udgangspunkt i vores første sæson og de erfaringer vi har gjort os her, samt inspirationsture til andre oplevelsesparker i Danmark og i Norden, arbejder vi allerede nu på hvordan vi gør madoplevelsen i Ree Park endnu bedre til næste år.
Vi glæder os til at vise jer, hvad vi kommer frem til.
Kontaktoplysninger
PARK CATERING APS
Mail: info@parkcatering.dk
Telefon: 31703690
CVR: 46221710
Jens Juuls Vej 20
8260 Viby J
