
CREW CATERING
Mad til holdet bag

HOLDET BAG SKAL OGSÅ SPISE
Det er ikke kun publikum der skal have noget at spise.
Bag scenerne er der et hav af medarbejdere, frivillige og andre medvirkende, som også er sultne.
Sammen med vores gode venner fra DABBA, kan vi planlægge og stå for forplejningen for alle, så ingen går sultne hjem.
CATERING I ERFARNE HÆNDER
DABBA, er ligesom On Grass Solution, en del af Food Family Group, og vi har derfor et tæt partnerskab.
DABBA har mange års erfaring med udbud af daglig firmafrokostordning og catering til store events. Hos DABBA tænkes menu, logistik og servering sammen, så alt fungerer i praksis og alle får noget at spise, også når tidspresset er stort.
Den erfaring gør vi hos On Grass brug af, når vi sammen planlægger jeres crew catering. Vi aftaler menu og spisetider med jer, og tager højde for vagtplaner, pauser og forskellige kostbehov.
DABBA stod blandt andet for forplejningen til medarbejdere, besætninger og andre involverede, da bådene fra The Ocean Race lagde til kaj i Aarhus i 2023. Opgaven omfattede også VIP-catering til nogle af sejladsens største sponsorer og partnere.


CASE: DANISH AIRSHOW 2026
Til Danish Airshow 2026 stod On Grass Solution og DABBA for hver sin del af forplejningen. Arrangementet havde over 125.000 besøgende, og vi tog os af mad og drikke på publikumsområdet, mens DABBA sørgede for måltider til piloter, medarbejdere fra Forsvaret og VIP-gæster.
Crewforplejningen strakte sig over en hel uge med morgenmad, frokost og aftensmad. Opgaven krævede både måltider til crewet gennem flere arbejdsdage og servering til det store publikum på selve dagen. Det gav arrangøren mulighed for at samle forplejningen til både crew og gæster i ét samarbejde.
VI HAR LEVERET LØSNINGER TIL BL.A. …














